En 32-årig lokal mand er blevet sigtet for overtrædelse af knivloven efter en færdselssag i Aalestrup. Manden blev standset i en tilfældig trafikkontrol på Testrupvej i Aalestrup, hvor politiet kunne konstatere, at manden kørte bil, selv om han er frakendt kørekortet. Det indkasserede naturligvis en sigtelse, men det blev ikke den eneste.
I mandens bil fandt politiet en økse, og i dagens Danmark skal man have et såkaldt "anerkendelsesværdigt formål" for at færdes med knive, økser og lignende i det offentlige rum. Det mente betjentene ikke, at den 32-årige havde, og derfor blev også sigtet for den lovovertrædelse, selv om manden nægtede dette forhold.