I aftes ved 18-tiden gik røgalarmen på feriecenteret i Rønbjerg, og både brandfolk og politi blev sendt til feriecenteret. Det viste sig, at nogen havde hældt ketchup på de varme sten i en sauna. Endda i to omgange. Det udløste røgalarmen. I følge politikommissær Mikkel Brügmann er det ikke lykkedes at finde en ansvarlig for skarnstregerne.