Tag værtshus-spillene med hjem
Sponsoreret indhold
Der er få ting, der er hyggeligere end at sidde på en mørk bar med et par øl og gode venner. Stemningen på et værtshus er helt speciel og et oplagt sted at mødes inden en bytur. Men stemningen fra værtshuset behøves ikke kun at findes på et værtshus.
En af tingene ved værtshuset er de gode værtshusspil, som du kan tage med hjem. Vi giver dig derfor to af vores yndlingsværtshusspil, du kan spille derhjemme, inden du smutter videre i byen.
Dart
Dart er et klassisk værtshusspil, og det er meget nemt at finde dartudstyr til dartspil. Det er dog de seneste ti år ifølge DR Sporten blevet populært at spille dart, så flere og flere kaster sig ud i det.
Et dartsæt består først og fremmest af en dart skive og dartpile. Det er desuden en god idé også at anskaffe sig nogle dart skafter, da de ofte går i stykker, når man spiller med dem. Det er nemt lige at købe nogle ekstra skafter, når man alligevel køber dartpile.
I kan næsten være ligeså mange til et dart spil, som I har lyst, og der findes et hav af forskellige spil, I kan kaste jer ud i. De fleste spil kræver flere end to personer, men I bestemmer selv, hvordan det skal spilles.
Det er nemt og hurtigt at komme i gang med et spil dart. En dart skive fylder ikke meget, og man behøver ikke have den til at hænge fremme hele tiden. Den kan derfor findes frem, når stemningen er til det.
501
Der er som sagt masser af dart spil, men det mest populære må næsten være 501. Det anses også som det mest seriøse. Man kan jo godt spille seriøst, selvom man varmer op til en bytur. 501 går ud på, at alle spillere starter med at have 501 point.
Den spiller, der først når ned til at have præcis 0 point med færrest mulige darts, vinder. Hver spiller har tre pile pr. kast. Det gælder derfor i starten om at få så mange point som muligt på hver tur. For at vinde skal man afslutte med en double.
Terningespil
Endnu et klassisk værtshusspil er terningespillet. Det kræver ikke meget spiludstyr, og man kan altid finde et spil, som de fleste kender. Hvis man ikke gør, lærer man noget nyt den dag. De fleste værtshuse har raflebægere, du kan låne. Nogle steder skal du lægge et depositum, men så er du også sikret, at folk passer godt på det, og det bliver sjovere at spille.
Meyer
Meyer er et godt, klassisk terningespil og vores yndlingsspil. Man skal ikke bruge andet end et raflebæger og to terninger. Det er også et godt spil, hvis man ikke kender hinanden så godt, da det gælder om at aflæse hinanden. Meyer handler nemlig om at snyde sine medspillere.
Det bedste slag i Meyer er en 1’er og en 2’er. Den kaldes Meyer. Lille Meyer er en 1’er og en 3’er. Herefter går det nedad med par 6, par 5 osv. Det laveste slag er 32 (en 3’er og en 2’er). Slaget må aldrig være lavere end din sidemands, og hvis det er tilfældet, ja så lyver du og sender raflebægeret videre - og håber på det bedste.