Dette er sponsoreret indhold
Kvalitetstid med familien er noget, de fleste gerne vil prioritere. Og det behøver ikke være lig med dyre ferier til udlandet eller luksusophold. Der findes masser af aktiviteter, I kan lave uden at sprænge budgettet. Derfor kommer her idéer til budgetvenlige aktiviteter, der passer til enhver families behov og budget.
Natur
Naturen er fyldt med gratis glæder, som I kan gøre brug af. I kan fx besøge en skovlegeplads eller sove i shelters eller tage på vandretur. I kan også planlægge en picnic i en park eller ved stranden for at gøre det til en ekstra særlig stund. Eller I kan lave en skattejagt for børnene. Der findes altså masser af forskellige udflugter, man kan lave i naturen.
Spil
Hvis I har en masse spil derhjemme, er det en oplagt måde at tilbringe nogle hyggelige kvalitetsstunder på. Det kan være kortspil, puslespil eller brætspil. Hvis I ikke selv har spillene, kan I vælge enten at købe dem og se dem som forholdsvis billige investeringer i mange gode timer sammen. Eller I kan forsøge at finde det secondhand eller i genbrug, og hvis det ikke kan lade sig gøre, kender I sikkert nogen, som I kan låne spillet af.
Mad
Madlavning er den perfekte måde at være sammen om noget, som man så kan nyde sammen bagefter. I kan lave aftensmad sammen eller bage en kage sammen. I kan også planlægge en temaaften fx det italienske køkken, hvor I laver forskellige retter, som passer til temaet.
Kreativitet
I kan også lave kreative ting sammen såsom at male, tegne eller lave DIY-projekter med ting fra hjemmet eller naturen. Det kan være alt fra at male på sten til at bygge et fuglehus eller lave modellervoksfigurer. I kan også lave scrapbøger med billeder fra jeres ferier eller andre gode mindeværdige stunder.
Film
I stedet for at tage i biografen kan I lave filmaftener derhjemme. Det er langt billigere, selvom I køber en film og snacks. Det kan nemlig hurtigt blive en ret dyr fornøjelse, hvis hele familien skal i biografen. Og fordelen ved at se film derhjemme er, at man kan stoppe filmen og slænge sig i sofaen med tæpper og puder.
Motion
Hvis I gerne vil dyrke motion sammen, findes der et hav af muligheder, der er gratis eller ikke koster særligt meget. I kan tage i svømmehallen eller svømme i en nærliggende sø. I kan også lave yoga, danse eller træne derhjemme på stuegulvet ved hjælp af videoer på nettet. Hvis I gerne vil gøre meget ud af det, kan I også lave en sportsdag i haven eller parken og have forskellige discipliner såsom stafetløb eller frisbee.
Kultur
Der findes mange muligheder for at få kulturelle oplevelser, der er billige eller gratis. Det kan være museer, biblioteker eller kulturhuse, hvor de tilbyder børneaktiviteter. Det kan også være markeder, udstillinger eller koncerter i jeres nærområde. Hvis I gerne vil tage på en tur eller få en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, kan I få råd med et hurtigt lån og skabe flere familieminder.