Fodbold: Lokalopgør i Aalestrup sluttede med sejr på 6-3.
Tekst: Per Lyngby
Træner Jan Pedersen havde forud for lokalopgøret i serie 3 mellem Kvik-Aalestrup og FUIK stor forventninger til et FUIK-hold, som i dette forår har stor bredde og har vist gode takter til træning og i optakten.
Kampen blev spillet på den nye kunstgræsbane i Aalestrup, og tilsyneladende befandt gæsterne sig bedst på den flotte bane, hvor de bragte sig foran 4-0 inden pausen. Dermed kunne de sidste 45 minutter virke som en ens formsag, men med et hattrick af Philip med det forpligtende navn Elkjær, bragte hjemmeholdet fornyet spænding ind i kampen. FUIK red stormen af og lukkede definitivt kampen med to scoringer i slutfasen, så sejren kom til at lyde på 6-3. Patrick Haldrup (2), Sebastian Gerner Poulsen. David Shine Oo, Kristian Krogh Sørensen og Mikkel Mortensen nettede for FUIK.
Lørdag spiller FUIK hjemme mod Hersom-Bjerregrav, mens Kvik-Aalestrup fredag aften skal en tur til Gundersted.