Håndbold: De vesthimmerlandske hold i danmarksserien var bedst på eget halgulv.
Tekst: Per Lyngby
For mange af de lokale håndboldhold "vender" turneringen i denne tid - det betyder, at holdene i denne runde mødte samme hold, som de mødte i forrige runde.
Løgstørs herrer i danmarksserien vandt 27-24 over Aalborg HK hjemme i Lanternen, men da de to hold mødtes i Aalborg, blev det med omvendt resultat - Aalborg vandt kampen med 27-22. Dermed ligger de to hold side om side i tabellen som nummer 2 og 3 med 8 point.
Aars HK's andethold oplevede en kort tid på førstepladsen efter en hjemmesejr på 29-22 over Nordthy, som dog revancherede sig på hjemmebane med ens ejr på 30-24, hvilket sender thyboerne til tops og Aars ned som nummer 3.
Farsøs herrer drog til Søften i et forsøg på at gentage hjemmesejren på 26-21 over Team Favrskov. Her var hjemmeholdet også opsat på revanche, og vesthimmerlændingene blev sendt hjem med en lussing på 18-40.