Fodbold: Straffespark blev afgørende i 2-3 nederlag.
Tekst: Per Lyngby
Tirsdag aften jagtede Løgstør forårets første sejr, da de hjemme tog imod Aalborg KFUM i Jyllandsserie 1.
Efter en jævnbyrdig indledning tog gæsterne teten i det 8. minut, da de blev tilkendt et straffespark, som blev begået på kanten af feltet - noget hjemmeholdets bænk bestemt ikke var enig med kampen opmand i. Og det skulle ikke blive sidste gang, at der var uenighed om straffespark.
Midt i halvlegen begyndte Løgstør at få momentum, og inden for 2 minutter blev det appelleret for straffespark to gange, men begge gange blev der vinket afværgende af dommeren. Begge hold havde gode hovedstødsforsøg, med der blev ikke scoret yderligere inden pausetheen.
Anden halvleg var ikke to minutter gammel, da gæsterne satte et kvikt kontrastød ind, som blev afsluttet med en scoring til 2-0. Dermed var det for alvor op ad bakke for Løgstør, som gik fornyet håb, da holdet endelig fik et straffespark, som Jeppe Røge udnyttede til at reducere til 1-2. I denne periode blev KFUM ramt af to gule kort, som betød, at Løgstør var 2 mand i overtal. Det formåede holdet ikke at udnytte - faktisk var det tæt på at blive 1-3, da holdet mistede bolden efter et hjørnespark og gav en god kontramulighed til modstanderne. Et godt returløb fik forhindret den katastrofe.
Det lignede det første point i efteråret, da Jeppe Røge udlignede til 2-2, men i overtiden blev der dømt endnu et straffespark - denne gang til gæsterne, som takkede for tilbuddet og sikrede sig sejren på 3-2.
En bitter pille at sluge for hjem og træner Kristian Skriver:
"Ja, det var straffesparkene, de dømte og de ikke dømte, der afgjorde det efter min mening uden at kommentere mere på dommerlinjen. Det var et ubarmhjertigt nederlag i en ellers god præstation", lød det efter nederlaget fra Kristian Skriver
Allerede på lørdag får Løgstør en ny chance for at hente point i det vigtige opgør på udebane mod VSK Aarhus. En sejr er påkrævet for at holde kontakt til holdene over nedrykningsstregen.