Efter et begivenhedsrigt efterår og en travl jul, er børnene i Storkereden i Vilsted klar til at tage fat på nye aktiviteter efter en tiltrængt juleferie.
Af Jacob Dalgaard. Privat foto:
For børnehave- og vuggestuebørnene i Storkereden har de seneste måneder budt på mange oplevelser - både inde og ude af huset. Bedsteforældredag, tur til Livø, halloween, besøg af slanger, teatertur i Nordkraft, svømning i Rønbjerg er blot nogle af de mange aktiviteter, inden alle julerierne tog over i december. Her var Storkereden blandt andet på besøg på Limfjordsmuseet i Løgstør, hvor de skulle hjælpe med at finde Nissen Niels' værktøj, mens de oplevede en tur gennem lokalerne med spændende fortællinger.
Nu har børnene taget fat på et nyt år, hvor svømning igen er på planen. Teaterture, madlavning 3 gange om ugen, tur til zoologisk have og meget meget mere står for døren i den kommende tid.