LHK's herrer i Jyllandsserien lammetævede i går HK Star Aalborg med 40-17.
Løgstørs herrer spillede særdeles disciplineret i hele første halvleg og de første 10 minutter af 2. halvleg i gårsdagens hjemmekamp mod HK Star Aalborg. Det gav også positivt udslag på måltavlen, der allerede i pausen viste en stor føring til LHK på 19-4.
Efter 40 minutter var føringen udbygget til 31-5. Ikke mindst på grund af godt målmandsspil af Jakob Gregersen godt hjulpet af et stærk forsvar. Men også angriberne leverede flot spil med adskillige kontraangreb.
Desværre svigtede koncentrationen de sidste 20 minutter af kampen, som aalborgenserne vandt med 12-9 så sejren til sidst skrumpede ind til 40-17.
Men sejren kom aldrig i fare, og Løgstør har nu 2 sejre og 2 nederlag i sæsonens 4 første kampe. Næste opgave er på lørdag i Onsildhallen mod HOH 85, der ligesom LHK har 4 points.
Løgstørs mål i kampen mod HK Star Aalborg blev scoret af:
Henrik Nørager 7, Troels Larsen 7, Mikkel Jensen 7, Jens Gregersen 5, Jan Ottosen 5, Kent Tetzlaff 4,
Mads Kristensen 4,
Jonas Røge 1.