7 lokale kunstnere udstiller i den tidligere dommergår i Løgstør i påskedagene.
Det er første gang de 7 kunstnere udstiller sammen, og det er en meget alsidig udstilling med mange forskellige udtryk, som indeholder ,aleri, keramik, genbrugskunst og spændende alfabetfotoplakater.
Peter Veggerby har igen været så venlig at udlåne bygningen til udstillingen, som har deltagelse af følgende kunstnere:
Karsten Hansen
Startede med at male i 1984 arbejder mest med oliemaling, akvarel, og lidt acryl. Har deltaget i Peter Skjødts kunstskole i Aalborg. Har undervist ved A.O.F. Løgstør. Har udstillet i cencurerede udstillinger: Aalborg Kongres og Kultur, Skattecenter Thisted, Samart Køge, Knivholt. Tidens Kunst Års m. flere
Harald Welling
Startede som autodidakt keramiker i 1980. Har haft adskillige udstillinger og lavet specialopgaver til bl.a. Bikuben. Hver sommer er han at finde på kunsttorvet i et af de små sorte huse, hvor han er kendt for sine fine muslinger på sten.
Jan Hansen
Er autodidakt. Startede i 2012 . Det foretrukne materiale er acryl på lærred – Motiverne varierer fra abstrakt til landskaber, lokale såvel som fra Færøerne og Sydeuropa. Mange af værkerne opstår ved en slags ”modelering” på lærred med kanten af en rørepind, hvor dybden og formen i motivet opstår tidligt i processen.
Lone Kristensen
Uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole. Hendes kreativitet kommer til udtryk i både billede og design. Der anvendes mange forskellige materialer og spænder vidt fra funktionel design til ting med mere kunstnerisk islæt. På billedsiden er det acryl på lærred. Udtrykket er både abstrakt og figurativt, og fremstår ofte næsten akvarelagtigt på lærredet.
Laima Puntule
Uddannet på kunstakademiet i Riga, Letland. Er født og opvokset i Letland, men flyttede til DK i 2013. Siden 1990 har Laima udstillet i Letland, Europa, Australien og Rusland. Arbejder også som dekoratør og kunstlærer, designer og interiørdekorationer. Arbejdede hos tegnefilms compagniet: RijaFilms (Letland) som kreativ direktør og baggrundsartist.
Birthe Kjærsgaard
Uddannet dekoratør. Har levet af sin kunst siden 1973. Har holdt malekurser i Grækenland, Spanien og Sydafrika siden 1995 og har skrevet og udgivet bogen: Malekursus. Deltaget i flere censurerede udstillinger. Modtog i 2006 legat på Det danske Institut i Athen og modtog Muslingeprisen i 2011. Laver en del kunstprojekter med børn og enr medlem af børns møde med kunsten. Arbejder mest i Acryl og collage.
Kaja Wagner
Uddannet grafiker. Født og opvokset ved Mariager fjord. I maleriet arbejder hun hovedsagelig med acrylfarver og kan lide at eksperimentere, hvorfor hendes billeder er meget forskelligartede. Kaja har, i de senere år været meget optaget af at fotografere og finde bogstaver i sine omgivelser. Siden 2010 har hun lavet langt over 100 forskellige alfabetplakater fra 10 forskellige lande.