Når Vesthimmerlands Forsyning om to år tager en ny tilbygning i brug, er det slet ikke en ny bygning, men en eksisterende skolebygning, som skifter matrikel.
Af Jacob Dalgaard
Når Morten Aaby Nielsen fortæller om den tilbygning, som er på tegnebrættet hos Vesthimmerlands Forsyning i Oudrup, så mærker man tydeligt, at det er et byggeri, som ikke er som de fleste andre. Faktisk har Morten fået at vide, at han må forvente besøgende, som vil komme for at se, hvordan det er lykkes.
Han er administrerende direktør for Vesthimmerlands Forsyning, og sidder med tegningerne over en udvidelse af administrationsbygningen. Den eksisterende er blevet for trang. Da vand- og spildevandsafdelingen i Farsø i 2017 blev flyttet sammen med affaldsafdelingen i Oudrup måtte kantinen inddrages til kontorpladser, og siden er husets mødelokale også inddraget til de 24 administrative medarbejdere i huset.
Kantine og mødelokale er flyttet ud i midlertidige barakker, og når alle forsyningens 90 medarbejdere skal samles, må det foregå ude i en af koldhallerne eller ud af huset, forklarer Morten Aaby Nielsen om beslutningen om at bygge til.
Bestyrelsen ønsker at gå all in
Pluskontoret Arkitekter har lavet tre oplæg til den nye tilbygning; det ene er et ordinært nybyggeri, som man kan indrette frit som man vil. Men på et bestyrelsesmøde i forsyningen den 27. november blev det forkastet. Formand Lars Andresen fortæller, at bestyrelsen i langt højere grad ønsker at kigge ind i et mere bæredygtigt byggeri med genbrug af gamle byggematerialer.
Vesthimmerlands Kommune har to bygninger, som står foran nedrivning. Den ene er den gamle svømmehal i Aars, og den anden er Toppedalskolen på Brøndumvej i Salling. Begge bygninger er blevet beset, og begge bygninger har potentiale til genbrug.
Valget er som tidligere omtalt her på Lokaltindblik.dk faldet på Bakkeskolens 645 m2 sorte tilbygning fra 2000. Bygningen kan enten flyttes 1:1 og genopføres som den er på Stengårdsvej i Oudrup, eller den kan flyttes og genopføres efter en ny tegning. I Vesthimmerlands Forsynings bestyrelse faldt valget på den første løsning, som kaldes Fyrtårn A.
Det første i den skala
Når det betegnes som et fyrtårn, så er det fordi projektet bliver det første i den skala, hvor man genanvender en bygning på en anden matrikel. Et nedbrydningsfirma har sagt god for, at det er muligt. Morten Aaby Nielsen siger, at genanvendelsen af skolebygningen vil reducere CO-aftrykket på bygningen helt enormt. Især fremstilling af nye betonelementer en en CO2-tung proces. Nu kan de gamle elementer genbruges, og det samme gælder vinduer, træ, isolering osv.
I forhold til byggesagsbehandling giver det nogle nye udfordringer. For i dag stilles der andre krav til bygninger, end der gjorde i 2000. Ikke mindst i forhold til energi. Det giver også udfordringer for byggesagsbehandlerne i Vesthimmerlands Kommune, som skal betræde nyt land. For er der tale om et nybyggeri, eller er det stadig en bygning fra 2000, som bare flyttes?
Der tages dog under alle omstændigheder hånd om energien, fortæller direktøren. For selv om skolebygningen ikke er forsynet med vinduer med 3-lags glas, så kan der kompenseres ved at energioptimere på andre områder.
I dag opvarmes den nuværende administrationsbygning med naturgas, men når tilbygningen kommer, er det planen at opvarme hele administrationen med varmepumpe med hjælp fra solceller på tagene.
Afsat 20 millioner kroner
Vesthimmerlands Forsyning lagde allerede i 2021 et rammebudget på 20 millioner kroner til udvidelsen. Om det holder, vides endnu ikke, da opgaven først sende i udbud til maj 2024. Men der er beregnet en besparelse på materialer på 2,5 millioner kroner sammenlignet med et nybyggeri. Det giver på bundlinjen flere kvadratmeter for pengene at gennemføre Fyrtårn A fremfor at bygge nyt, forklarer direktøren.
Med i den besparelse indgår brug af andre genbrugsmaterialer. Vesthimmerlands Forsyning har allerede indsamlet en anseelig mængde brugbare byggematerialer, som er afleveret på genbugspladsen. Dertil kommer restprodukter fra lokale virksomheder, som også kan anvendes. Blandt andet er der lavet en aftale med Outline Vinduer i Farsø, som vil donere restprodukter fra vinduesproduktionen. Disse træklodser kan sættes sammen til et trægulv i tilbygningen.
Endelig er der også en samfundsmæssig besparelse i, at der bliver meget mindre affald ved at genanvende bygningen på Brøndumvej fremfor at skulle håndtere dem som affald.
Længere proces
Morten Aaby Nielsen lægger ikke skjul på, at den valgte byggeform til gengæld har forlænget processen betragteligt. Dels må Vesthimmerlands Forsyning vente på, at skolebygningen tømmes for skolebørn, inden maskinerne går i gang med at skille den ad. Og dels er der alle de ubekendte faktorer i forhold byggesagsbehandling.
Til gengæld er der ekstraordinær interesse for projektet fra eksterne parter, som kan skubbe projektet i den rigtige retning. Blandt andet er den cirkulære virksomhed Upcykling Forum ApS gået ind projektet. We Build Denmark har også vist interesse, og i starten af 2024 har Morten Aaby Nielsen et møde med en fundraiser i håb at projektet er så visionært, at nogle af landets kapitalstærke fonde kan se en idé i at støtte det.
Efter planen skal bygningen være flyttet og klar til ibrugtagning i slutningen af 2025. Den skal placeres på en del af den nuværende parkeringsplads. De gamle barakker bliver overflødige og kan fjernes og frigive plads til nye parkeringspladser.
Indenfor bliver der plads til alle medarbejdere, og så løser det også en anden af Morten Aaby Nielsens udfordringer. Vesthimmerlands Forsyning samarbejder om projekter med både universitetsstuderende og andre uddannelsesinstitutioner, men der har ikke været plads til, at de kunne være i huset. Det bliver der i de nye, genanvendte rammer.
Læs også: Bakkeskolen skal genanvendes - flytter kun få kilometer
