Løgstør Håndboldklubs herrer i Jyllandsserien skal søndag spille topkamp mod Strandby/Elling.
På søndag tager Jyllandsseriens herrer i LLøgstør imod Strandby/Elling i et vaskeægte
topbrag. Løgstør ligger nummer 1, mens Strandby/Elling indtager 2. pladsen i puljen.
I de to holds første møde sejrede Strandby/Elling med 26-24, men LHK satser stærkt på at tage revanche hjemme i egen hule.
Derfor opfordrer klubben til at komme og støtte holdet - også selvom der er
VM i fjernsynet. Kampen spilles klokken 16.15.
Jyllandsseriens damer spiller klokken 17.30, og de skal på jagt efter endnu en sejr. Deres modstander er ligeledes Strandby/Elling. Efter den flotte sejr i sidste weekend er damerne
sultne efter flere point, så måske kan LHK sende
Strandby/Elling helt tomhændede hjem fra Løgstør på søndag.