Søndag den 22. september blev afholdt parmatch med 48 deltagere fra mange nordjyske golfklubber - i strålende solskin og masser af varme.
Klubformand Per Olsen bød velkommen og orienterede om dagens forløb, hvorefter Kim Rasmussen fra firmaet Golfamore kom med informationer omkring matchen, gevinster mm.
Der blev spillet holdspil som greensome, hvor de to holdspillere skiftedes til at slå den fælles bold. Alle hold var blevet sat sammen med hold fra andre klubber - det blev til mange gode snakke under spillet - bl.a. med udveksling af golfhistorier.
Efter den hyggelige runde samledes flokken på terrassen til afslutning af matchen med pølser og andet til ganen.
Golfamore afsluttede matchen med at uddele fine præmier til mange vindere.
Førstepræmien var deltagelse i en afslutningsfinale for vindere af Golfamores øvrige Under Par Challenge matche i DK. Præmien var inkl. ophold på Gut Apeldor-banen i Tyskland under matchen.
Vindere - som fik præmier:
- 46 point - Else og Henrik Hegaard, Hjarbæk
- 43 p - Rasmus og Ole Strange, Løgstør
- 42 p - Gustav Fruergaard og Theis Jensen, Volstrup
- 40 p - Lisbeth Eskildsen og Per Olsen, Løgstør
- 40 p - Hanne og Kurt Jensen, Nordvestjysk
- 39 p - Torben Kjeldsen og Mogens Christiansen, Løgstør
- 37 p - Helle og Kristian Peter Johansen, Løgstør
- 36 p - Klaus Heilesen og Rune Hansen, Harre Vig
- 36 p - Bente og Mogens Holm Jespersen, Løgstør
- 35 p - Charlotte Riberholt og Kent Nielsen, Skanderborg.
Nærmest flaget på par-3 huller:
Hul 2 - 1,59 m = Hanne Jensen, Nordvestjysk. Hul 5 - 1,34 m = Lone B. Frederiksen, Løgstør. Hul 11 - 0,62 m = Jan Rembrandt, Ørnehøj. Hul 15 - 4,83 m = Birgitte Juul Jørgensen, Hals.