Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Tandpleje er en væsentlig del af de fleste menneskers liv. Selvom du både børster dine tænder, når du skal, bruger tandtråd og undgår sukker, så bør du stadig få tjekket dine tænder med jævne mellemrum. Det kræver dog, at du vælger den rigtige tandlæge – og det får du en række gode råd til her.
1: Vælg en lokal tandlæge
Det nytter ikke noget, at din tandlæge er god, hvis det tager flere timer at nå frem til klinikken. Du bør derfor først og fremmest indskrænke din søgning, så du udelukkende kigger efter lokale tandlæger i dit nærområde. Det betyder ikke nødvendigvis, at din tandlæge bør ligge indenfor gåafstand, men alligevel har det betydning.
Du kan enten vælge en tandlæge, som er tæt på din arbejdsplads, dit hjem eller de steder, hvor du befinder dig i hverdagen. Ofte vil du skulle til tandlægen i arbejdstiden, og derfor kan det ofte være en god idé at vælge en, som har en placering i nærheden af din arbejdsplads. Så behøver du ikke at tage hele dagen fri, når du bliver indkaldt.
2: Anbefalinger og anmeldelser
Når du påbegynder din søgen efter en ny tandlæge, har du ikke så meget at gå efter. Selvom du finder en tandlæge, der ligger i nærheden af din arbejdsplads eller bopæl, så betyder det ikke nødvendigvis, at de er dygtige til det, de laver. Derfor bør du altid undersøge, hvad deres tidligere og nuværende patienter har at sige om dem.
Du kan eksempelvis besøge deres profil på Trustpilot, Facebook eller Google. Her kan du læse anmeldelser af klinikken, så du kan skabe dig et indtryk af, om der er tale om en professionel klinik, der holder hvad de lover. Hvis du finder frem til en tandlæge, som har fået gode anmeldelser, så er der stor sandsynlighed for, at du også vil være tilfreds.
3: Faglige kompetencer
De fleste tandlægebesøg består af forholdsvist ukomplicerede behandlinger – og det kan de fleste tandlæger og assistenter klare. Hvis du en dag får brug for en mere kompliceret behandling, så er det dog væsentligt, at du bliver behandlet af en tandlæge, der har kompetencerne til det. Derfor bør du altid undersøge, hvilke ydelser tandlægen tilbyder.
Det gælder især, hvis du har en tandprotese, dårlig mundhygiejne, implantater eller andre forhold, som kræver mere komplicerede kompetencer. Det vil typisk fremgå af hjemmesiden, hvilke ydelser de tilbyder. Hvis du er i tvivl, kan du altid ringe og spørge dem, inden du skifter tandlæge.
Herudover bør du undersøge, om udstyret og hygiejnen hos tandlægeklinikken er i orden. Det kan eksempelvis være, at de benytter de nyeste KaVo behandlingsenheder, som sikrer optimale arbejdsforhold for tandlægen. Det kan også være noget så lavpraktisk som at undersøge standen af venteværelset og klinikken generelt.
Annonce fra Dent Support a/s