Folkemødet i Næsborg og Tolstrup den 8. juni er blevet fulgt op af en erklæring, som er sendt til Folketingets udvalg for Landdistrikter og nordjyske medlemmer af Folketinget.
I kølvandet på folkemødet i juni har Næsborggruppen har draget konklusioner, som er blevet sammenfattet i Næsborg Tolstrup Erklæringen. Heri kommer den 7 personer store gruppe med en række anbefalinger til politikerne om, hvad der skal til for at imødegå landdistrikternes sikre tilbagegang. Konklusionen fra Næsborggruppen er, at "hvis ikke vi gør noget, ender vi der, hvor vi er på vej hen”
forslagene er opsummeret i 17 punkter:
- At der er naturlige bosætningsmuligheder i landdistrikterne.
- At der er uddannelsesmuligheder.
- At finansieringen af boliger i landdistrikterne normaliseres.
- At der er transport til skoler.
- At der er transportmuligheder generelt.
- At øge kørselsfradragene i landdistrikterne.
- At der er en tilfredsstillende lægedækning.
- At der sker en revision af planloven med lidt friere rammer til fremme
af bosætning og erhverv.
- At kompensere beboerne, når der planlægges energiplanlægning i
landdistrikterne i forbindelse med den grønne omstilling.
- At bredbåndspuljen bibeholdes indtil hele landet får mulighed for fibernet.
- At nedrivningspuljen forbedres.
- At minimere vejafgiften på lastbiler.
- At postbesøgelsen er ens i hele landet.
- At ejendomsbeskatningen ikke belaster fritidslandbrug.
- At bibeholde finansieringen af kirke- og kirkegårdsvedligeholdelse.
- At der laves forsøg med frilandsbyer og landsbynetværk.
- At andelsgårde bliver en mulighed i en tid, hvor generationsskiftet i
landbruget bliver sværere og sværere.
Hele Næsborg Tolstrup Erklæringen kan ses her.
Se også artiklen: Folkemøde: Bankerne er stadig skurk